skip to navigation
NRGI.dk

 

Armaturer

Det rigtige armatur kan, sammen med nogle enkle gode råd, give store vandbesparelser i din husstand.
 

Forbrug og vandgennemstrømning

Når du åbner vandhanen, strømmer der op til 20 liter vand ud pr. minut. Det er dog langt fra alle steder i husstanden, at det er nødvendigt med så stor vandgennemstrømning.
 
Ved håndvaske er det rigeligt med 6 liter pr. minut. Ved køkkenvaske 10 liter pr. minut, og ved badearmaturer 10-20 liter pr. minut.
 

Etgrebs-armatur

Anvender du etgrebs-armaturer, minimerer du vand- og energispildet, da indstillingen af den ønskede vandtemperatur sker hurtigt, og du lettere kan huske indstillingspunktet.
 

Turboeffekten

Etgrebs-armatur med såkaldt turboeffekt kan især anbefales til håndvaske og køkkenvaske. Når du åbner for hanen, kommer der ikke så meget vand ud. Har du derimod brug for at tappe meget vand, løftes grebet, og vandstrømmen bliver ca. fordoblet. Det vil sige, at du sparer vand i den almindelige daglige brug, men du kan hurtigt få store mængder vand, hvis det er nødvendigt.
 

Termostatstyrede armaturer

Du kan opnå store vand- og energibesparelser ved at anvende et termostatstyret brusebatteri. Den indbyggede termostat sørger for hurtig og konstant indstilling af temperaturen på ca. 38°C varmt brusevand. Du kan også med fordel lukke for vandet under indsæbningen. Vandets temperatur er den samme, når du åbner igen.