skip to navigation
NRGI.dk

 

Aircondition

Hvorfor skal jeg bruge et airconditionanlæg i mit hjem?

Med aircondition sikrer du dig et behageligt indeklima året rundt, og du reducerer mængden af støv, bakterier og evt. cigaretrøg i luften. Aircondition er altså en stor hjælp, hvis der eksempelvis er allergikere i familien. Du får en behagelig rumtemperatur og ren luft, som gør hjemmet til et rarere og sundere sted at opholde sig, især på varme sommerdage, men også om vinteren, hvor anlægget holder den rette temperatur for dig. Alt sammen til glæde for både dig og din familie.

Med aircondition kan du skabe et behageligt indemiljø i alle rum. Anlæggene er meget driftsikre og enkle at bruge. Temperatur og luftretning reguleres nemt ved hjælp af fjernbetjening.
 

Hvordan fungerer et airconditionanlæg?

Aircondition fungerer ved, at luften filtreres, når den passerer indedelen. Luftfiltret forhindrer partikler i at spredes i rummet. Det luftrensende filter bidrager til det nye og behageligere indemiljø med frisk og ren luft. Aircondition kan også leveres med varmefunktion, hvilket er et rigtig godt alternativ, hvis du samtidig vil passe på opvarmningsomkostningerne.

Fakta omkring aircondition

 

  • Jo større lysindfald i hjemmet, jo større behov for nedkøling 
  • Et klimaanlæg forbedrer indeklimaet og dermed din families velbefindende 
  • Køler om sommer – varmer om vinteren 
  • Skifter automatisk imellem afkøling, opvarmning og affugtning 
  • Energiforbruget til nedkølingen spares ind på varmeregningen

 

Gode råd inden du går i gang? Kontakt NRGi Rådgivning!

NRGi Rådgivning har flere års erfaring inden for rådgivning om aircondition, og vi kan henvise til en række dygtige samarbejdspartnere, som kan forestå installationen.