Energistyring
Der er mange penge at spare på energiregningen ved at få styr på en ejendoms energiforbrug.
Energistyring er en form for ”regnskab” over ejendommens månedlige energiforbrug.
NRGi Rådgivning leverer flere forskellige energistyringsprodukter. Fælles for disse produkter er, at der sker en indberetning af ejendommens energidata, som vi indarbejder i en månedlig forbrugsrapport. I denne rapport sammenlignes det faktiske forbrug med det budgetterede forbrug, og NRGi Rådgivning vurderer eventuelle afvigelser.
Med Energistyring – alt inklusiv får ejendommen et månedligt besøg af NRGi Rådgivnings egen varmemester, hvor der føres tilsyn med varme, vand, elektricitet, temperaturer og tryk i relevante tekniske anlæg. Samtidig budgetterer vi ejendommens forbrug, registrerer data en gang om måneden, udarbejder rapport over forbrug samt kommenterer eventuelle afvigelser. Rapporten fremsendes efterfølgende.
Med Energistyring – manuel er det ejendommen, der registrerer data en gang om måneden på et tilsendt dataskema. Herefter bearbejder vi de registrerede data, og den udarbejdede rapport fremsendes. Ved denne ydelse fører ejendommen selv tilsyn med de tekniske anlæg.
Med Energistyring – tast selv er det ejendommen, der registrerer energidata en gang om måneden samt indberetter disse data online. Herefter bearbejder vi det registrerede data, og den udarbejdede rapport fremsendes. Ved denne ydelse fører ejendommen selv tilsyn med de tekniske anlæg.
Med Energistyring – på egen hånd får ejendommen adgang til onlineenergistyring via energistyringssystemet Webenergi. NRGi Rådgivning stiller system samt hotline til besvarelse af systemtekniske spørgsmål til rådighed.
Kontakt
Ønsker I yderligere information om vores ydelser vedrørende energistyring, er I velkomne til at kontakte os.