Projektkonkurrence
NRGi Net A/S og NRGi Rådgivning indbyder ingeniør-, arkitekt- og entreprenørvirksomheder og andre interesserede til at deltage i en projektkonkurrence om realisering af energibesparelser.
Virksomheder både i og uden for NRGi’s forsyningsområde kan deltage.
Konkurrencevinderen bliver den virksomhed, der præsenterer det bedste projektoplæg med fokus på innovation og nytænkning i forhold til energioptimeringer ved nybyggeri eller renovering af eksisterende bygninger.
I begge tilfælde gælder det, at niveauet skal være bedre end kravene i Bygningsreglementet.
Hensigten med projektkonkurrencen er at bidrage til realisering af 1 mio. kWh energibesparelser i projektet.
Derudover er målet at skabe positiv synergi gennem et samarbejde mellem vinderen af konkurrencen og hele NRGi-koncernen. Samarbejdet skal være et bærende element i projektet, og de bydende vil blive vurderet på baggrund af deres indstilling og evner i forhold til at indgå samarbejder.
NRGi Rådgivning er rådgivere for NRGi Net i processen.
Med baggrund i de indkomne projektforslag udvælges fem projekter, som inviteres til indgå i selve projektkonkurrencen. Det endelige projekt udvælges blandt de fem. Kriterier for udvælgelsen er nærmere beskrevet i materialet for projektudvælgelsen, som kan rekvireres på nedenstående adresse.
- Konkurrenceperioden er planlagt til at løbe fra: 14.06 til 27.08 2010
- Frist for afgivelse af anmodning om deltagelse er: 02.07 2010 kl. 13.00
- Udvælgelse af de fem projekter er fastlagt til: 02.08 2010 kl. 13.00
- Udvælgelse af endeligt projekt: 27.08 2010 kl. 13.00
Anmodninger sendes til nedenstående adresse, hvorefter materialet for projektudvælgelsen vil blive tilsendt.
NRGi Rådgivning A/S
Att. Martin Dam Wied
Bernhard Bangs Allé 23, 2000 Frederiksberg
Tlf. 3810 0101 / e-mail: mdw@nrgi-raadgivning.dk